Mange selskabsejere yder i svære tider lån til deres selskaber. Eksempelvis et lån på 1 mio. kr. med en forrentning på 5 pct. (markedsrente). Dette er der intet ulovligt i – men er det en god idé, eller burde aktionæren i stedet gøre noget andet?

Hvis lånet til selskabet tilbagebetales til ejeren, er alt i skønneste orden. Selskabet har haft likviditet til rådighed i en periode, hvor det var nødvendigt, og ejeren har nu fået sine penge (inkl. renter) tilbage.
 
Men hvis selskabet ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, er situationen en anden. Ejeren har nemlig ikke fradrag for tab på udlån til sit eget selskab (hovedaktionærselskaber). Dvs. hvis selskabet ikke kan betale lånet på 1 mio. kr. tilbage, har ejeren et tab på 1 mio. kr., men dette tab kan ikke trækkes fra i skat.
 
Hvad kan man så gøre?
En selskabsejer kan også tilføre dit selskab likviditet via kapitalindskud, dvs. ved indskud af penge og udstedelse af flere/nye aktier. Hvis pengene i selskabet går tabt, og selskabet erklæres konkurs, opnår ejeren fradrag for sit tab på aktierne.
 
Men hvis selskabet går godt, og pengene skal ud til ejeren igen, kan det ikke ske uden beskatning. Det skyldes, at udbetalingen er aktieudbytte – da der jo ikke eksisterer noget lån – og udbytte er skattepligtigt som aktieindkomst med op til 42 %.
 
Det bedste fra begge verdener – konvertible lån  
Af ovenstående kan det konkluderes, at hvis det går godt for selskabet, vil et almindeligt udlån altså være at foretrække, fordi lånet da kan tilbagebetales uden beskatning. Men hvis selskabet går konkurs, vil et aktieindskud være at foretrække, fordi ejeren så opnår skattemæssigt fradrag for tabet.
 
Ved et såkaldt ”konvertibelt lån” kan ejeren imidlertid opnå det bedste fra begge verdener.
 
Et konvertibelt lån er et udlån fra ejeren til selskabet med en ret for ejeren til at ombytte (konvertere) sit tilgodehavende til aktier. Ejeren kan på denne måde vælge mellem kontant indfrielse (hvis det går godt i selskabet) eller konvertering til aktier (hvis det ikke går godt i selskabet). Og selv om selskabet går konkurs, inden lånet er konverteret til aktier, vil tabet være fradragsberettiget.
Eksempel
En ejer udlåner 1 mio. kr. til eget selskab som et konvertibelt lån. Selskabet kan ikke betale, og pengene er tabt. Ejeren har fradrag for tabet på 1 mio. kr., da et konvertibelt lån skattemæssigt behandles som aktier. Ca. 42 % af beløbet, - altså 420 t.kr., - kan modregnes i ejerens slutskat i indkomståret og efterfølgende indkomstår. SKAT ”betaler” 420 t.kr. af tabet.
Husk…
Når et lån skal være konvertibelt, skal det fremgå af lånedokumentet allerede ved etableringen. Vær derfor påpasselig med udarbejdelse af lånedokumentet. Etablering af konvertible lån er juridisk kompliceret og kræver altid rådgivning.

Kontakt din revisor hvis du ønsker yderligere oplysninger

Tilmeld nyhedsbrev

 

Tilmeld nyhedsbrev

Navn 
email 
    

JL Revisorer ApS

Majsmarken 1

7190 Billund

76 60 22 66

 

John Tranums Vej 25

6705 Esbjerg Ø

76 60 22 66

 

Email: info@jl-revisorer.dk


Følg os på facebook