Hvis du vil være selvstændig, bør du overveje at indskyde på etablerings- eller iværksætterkonto. 

Selv om selvangivelsesfristen for lønmodtagere udløb den 1. maj, kan du stadig nå at få fradrag for 2015, hvis du opretter og indskyder på kontoen senest fredag den 13. maj 2016.

 

Der findes nogle opsparingsformer, der kan være hensigtsmæssige at bruge hvis du overvejer at starte som selvstændig. Blandt disse er opsparing via etablerings- og iværksætterkonto, der begge er skattebegunstigede opsparingsformer.

 

Hvis du senest fredag den 13. maj opretter en konto i et pengeinstitut og indskyder penge på kontoen, får du skattefordel med tilbagevirkende kraft for indkomståret 2015.

 

Skattefordelen 

Hvis du indskyder på en etableringskonto, er fradragsværdien på omkring 30 pct. Hvis du indskyder på en iværksætterkonto, er fradragsværdien op til omkring 52 pct.

 

Som hovedregel skal du kun vælge indskud på iværksætterkontoen, hvis du er topskatteyder, dvs. har en månedsløn på over 41.500 kr.  

 

Så meget kan indskydes

Du skal indskyde mindst 5.000 kr. og kan højst indskyde 60 pct. af nettolønindtægten. Hvis nettolønindtægten er under 416.667 kr., kan der dog altid indskydes 250.000 kr., men indskuddet kan ikke overstige nettolønnen.

 

Som altid er du velkommen til at kontakte din revisor, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

 

JL Revisorer ApS

Majsmarken 1

7190 Billund

76 60 22 66

 

John Tranums Vej 25

6705 Esbjerg Ø

76 60 22 66

 

Email: info@jl-revisorer.dk


Følg os på facebook