Få styr på skatteregnskabet og -reglerne
Driver du en personlig ejet virksomhed, har du pligt til at aflægge et skattemæssigt regnskab. Regnskabet skal overholde en lang række detailkrav, som kan være svære at gennemskue. Derfor tilbyder vores skatteeksperter at lave dit skatteregnskab. Vi rådgiver dig også gerne, så du slipper billigst muligt i skat.


Skatteregnskab
Med et skatteregnskab får du en:

  • Fejlfri selvangivelse for dig og din eventuelle ægtefælle
  • Korrekt opgørelse af restskat eller overskydende skat

Vælger du at få lavet dit skatteregnskab hos os, vil det fleksible Ø90 regnskabssystem kunne tilpasses dit behov, og beregne din og ægtefællens skat samt beregne moms- og afgiftstilsvar.


Skatterådgivning
Med skatteregnskabet i hånden kan vi tilbyde dig en førsteklasses skatterådgivning. Vi hjælper dig blandt andet med:

  • At udarbejde en strategi for betaling af skatter og afgifter
  • At tilpasse din indkomst så du kan få del i offentlige ydelser, som du har krav på
  • At få din skattebetaling minimeret set over en årrække
  • At vælge den rigtige beskatningsform til din virksomhed
  • At planlægge ejerskifte i god tid, og efterfølgende få virksomheden overdraget til en ny ejer på en skattemæssig fornuftig måde

Høj kvalitet
Som erfarne skatterådgivere garanterer vi, at dit skatteregnskab overholder den til enhver tid gældende lovgivning. Regnskabet indeholder også ledelses- og konsulenterklæringer, og er opgjort efter personskatteloven, kapitalafkast- eller virksomhedsskatteordningen. Når du får lavet dit skatteregnskab hos os, skal du blot aflevere din kasserapport eller din edb-bogføring til os, så klarer vi resten.


Saml regnskaberne hos os
Hvis vi i forvejen bogfører for dig, eller hvis du bruger vore bogføringsprogrammer, kan vi lave dit skatteregnskab til en særlig favorabel pris. Derudover kan vi supplere med en såkaldt årsrapport, som specielt er velegnet til at give et overblik over de stærke og svage sider i din virksomhed. 

Tilmeld nyhedsbrev

 

JL Revisorer ApS

Majsmarken 1

7190 Billund

76 60 22 66

 

John Tranums Vej 25

6705 Esbjerg Ø

76 60 22 66

 

Email: info@jl-revisorer.dk


Følg os på facebook